Hvorfor du skal tænke snacking ind i din menu

Vores traditionelle måde at spise på er under forandring. Vi har mere travlt end nogensinde, så vi spiser ofte på farten og tager livet i bidder. Det er derfor ikke overraskende, at en af de helt store food trends i 2018 er snacking – og den kan være værd at tænke ind i det professionelle køkken!

 

Dine gæster søger små, hurtige madoplevelser

Med vores travle hverdagsliv er vi langsomt ved at vinke farvel til de tre klassiske hovedmåltider. I stedet indtager vi mange små mellemmåltider i løbet af dagen.

Men snacking handler om mere end bare at få stillet sulten hurtigt i løbet af dagen. Det handler om korte, tiltrængte pauser, som vi udfylder med små, hurtige madoplevelser. Og det må gerne være sunde og næringsrige snacks, som vores krop kan arbejde med resten af dagen.

 

Få flere gæster i løbet af dagen

Den voksende snackingkultur dækker over en kæmpe målgruppe – både børn, unge og voksne – og der kan være mange anledninger til at snacke i løbet dagen.

Dermed er der også mange lavt hængende frugter at plukke, hvis du formår at tænke det nye måltid ind i din menu. Og det er uanset, om du arbejder i en café, kantine, sandwichbar eller noget helt fjerde. Behovet for en hurtig snackoplevelse kan opstå hvor som helst, når som helst.

Ved at tænke snacking ind i dit køkken kan du få et stabilt flow af gæster i løbet dagen, hvilket sikrer dig en jævn omsætning spredt ud over hele dagen.

 

Gør dit køkken til den oplagte snackingdestination

Der gemmer sig mange spændende muligheder, hvis du tænker snacking ind i din menu. Behovet for at spise små portioner øger nemlig dine gæsters lyst til at prøve noget nyt.

Du kan med andre ord eksperimentere med nye og anderledes snackløsninger, som kan gøre dit køkken til den oplagte snackingdestination.

Og det kræver ingen større omvæltning af hverken dit køkken eller budget, hvis du vil tænke snacking ind i din menu. Begynd med få varianter og se, hvordan det går. Kylling er et oplagt sted at begynde, da det både har mange serveringsmuligheder og sundhedsfordele.

 

Få hjælp til at tænke snacking ind i din menu

I vores Top Table-sortiment har vi forskellige kyllingeprodukter, som egner sig perfekt til snacking. Produkterne er tilberedte på forhånd, så de er nemme og hurtige at håndtere.

Lige nu kan du blandt andet få fingrene i vores nye Buttermilk kyllingestrimler og Kyllingespyd med sød chili, som er skræddersyet til snacking!

Du kan også begynde med de kyllingeprodukter, du i forvejen bruger. Vores konsulenter har mange idéer til, hvordan du nemt kan lave dine kyllingeprodukter om til smagfulde og populære snacks. Kontakt din lokale konsulent i dag og få inspiration til din menu!