Kunderne har talt: Sådan skal de nye kyllingespyd med sød chili serveres

I sidste måned afholdte vi en konkurrence på Facebook. Her bad vi jer om at skrive jeres bedste serveringsforslag til de nye Kyllingespyd med sød chili fra Top Table.

Forslagene var så gode, at vi herunder har udvalgt nogle af dem som inspiration til alle i det professionelle køkken!

 

Perfekt som tilbehør til salat

I kommentartråden var der generelt enighed om, at de nye kyllingespyd med sød chili skal serveres sammen med en salat.

En skolekantineansvarlig skrev, at hun ville servere spydende sammen med en nudelsalat med masser af sprøde grøntsager. En anden kantineansvarlig forslog en lækker sommersalat lavet af fintsnittede asparges, slikporre og gulerødder i julienne, vendt i en marianede af olie, eddike, sukker og løg.

Også på caféen viste salaten sig at være det foretrukne valg.

En kok skrev, at han ville servere spydende som en lækker sommerret med kartoffelsalat. Og på en anden café lød serveringsforslaget på brune ris, sprød salat og en frisk citron dressing med dertilhørende brød og smør.

Det var blot nogle af de gode forslag, der dukkede op i tråden. Se alle serveringsforslagene her.

 

Snack med hjemmelavet dip

På trods af de mange gode forslag skulle der desværre kun udpeges én vinder. Og efter tilfældig lodtrækning endte det med at blive sandwichejer Adnan Jabr.

Han ville servere kyllingespydende med sin egen hjemmelavede humus som dip til. Perfekt til en hurtig snack på farten. Og da vi overraskede ham med præmien, som var 5 kilo af de nye kyllingespyd med sød chili, blev serveringsforslaget med det samme prøvet af!

I videoen herunder kan du se Adnan Jabr modtage og afprøve præmien i sit køkken.

 

Vil du ikke gå glip af vores næste konkurrence? Så følg os på Facebook, hvor vi også holder dig opdateret på inspiration, viden og nyheder fra vores verden af fjerkræ!