Kyllingelasagne med spinat – nem, cremet og ”sund” opskrift

Kyllingelasagne kan være et sikkert hit, hvis du vil ramme det brede publikum i dit køkken.

Det er nemlig ikke let at tilfredsstille alle, når man skal servere varme retter for mange mennesker. Nogle vil have sund mad, mens andre vil have kartofler med sovs, der hænger ved.

Derfor har vi taget en af de mest populære klassikere – lasagnen – og givet den et twist af både sundhed og syndighed, så den rammer det brede publikum i dit køkken.

Vi har udskiftet det røde oksekød med den mere fedtfattige og vitaminrige kylling. Og så har vi givet spinaten, som både smager sundt og ser sundt ud, en vigtig birolle i lasagnen. Men for at undgå at dine knap-så-sunde-gæster besvimer ved synet af den lidt grønnere lasagne, har vi ikke holdt tilbage på hverken smør, ost eller fløde, som er med til at give kyllingelasagnen en cremet og dejlig smag!

Her er vores opskrift på en nem, cremet og ”sund” kyllingelasagne med spinat, som burde falde i god jord hos de fleste gæster.

 

Opskrift på kyllingelasagne med spinat

Ingredienser (15-18 personer):

2500 g Top Table® kogt kyllingefilet, plukket (1018371)

1000 g spinat

125 g smør

1000 g lasagneplader

1000 g revet ost

5 presset hvidløg

Olie

Karry

Salt & peber

Oregano

2000 g flåede tomater

1 l fløde eller Mornaysauce

 

Fremgangsmåde:

Det kogt plukkede kyllingebryst optøs. Spinaten svitses af i smør i gryden. Opvarm olien og tilsæt karry og det pressede hvidløg. Tilsæt herefter tomater og fløde. Smag til sidst saucen af med krydderier og lad derefter saucen koge i et par minutter.

Lasagnen samles lagvis i et ovnfast fad og skal derefter have 25-35 minutter ved 180 grader i ovnen.

 

Serveringstips:

Hvis du vil holde det sunde og syndige tema, kan du med fordel servere kogte asparges og lune flutes til den cremede kyllingelasagne.

 

Læs også: Kreative kyllingeretter pifter kantinemenuen op på Tistrup Skole