Kyllingens anatomi og udskæringer

Her får du et hurtigt overblik over kyllingens anatomi og de forskellige udskæringer, som du serverer i dit køkken!

 

Hel kylling

Vi starter med den hele kylling. Her er det ikke alle dele af kyllingen, som egner sig til madlavning. Hoved, hals, hjerte, lever og og andre indvolde er fjernet, lige så vel som gumpen – kyllingens udhængende bagdel – ofte skæres væk.

Og så er der kyllingens fødder. De er faktisk en delikatesse i mange afrikanske, asiatiske og flere østeuropæiske lande. Herhjemme har kyllingefødder dog ikke fundet vej til folks tallerkner endnu.

Tilbage har vi de udskæringer på kyllingen, som anvendes i mange forskellige retter rundt om i verden. Dem kigger vi nærmere på nu.

 

Brystfilet

Foran på kyllingen sidder de to kødfulde brystfileter. Det er i manges øjne den bedste udskæring på kyllingen, da kødet her er lyst, fast og magert. Derudover kan brystfileter anvendes i mange sammenhænge og er derfor også populært blandt mange menuskabere.

Tip: Hvis du tilbereder brystfileter fra en hel kylling, så behold skindet på. Det giver mere smag og gør kødet mere saftigt – og du kan altid tage skindet af bagefter.

 

Inderfilet

Lige bag brystet sidder inderfileten. Eftersom det er en udskæring på indersiden af rygsøjlen, kaldes inderfileten også for kyllingens ”mørbrad”. Af samme årsag er der her tale om den møreste del af kyllingen!

Tip: Giv den lille møre inderfilet en panering og skab en fantastisk sprød og mør kødtekstur. Det har vi blandt andet gjort med vores populære southern fried panerede kyllingeinderfileter fra Top Table!

 

Over- og underlår

Bag på kyllingen finder vi lårene, som er den saftigste udskæring på fuglen.

I fødevaresammenhæng opdeles et lår typisk i over- og underlår. Overlåret er det lidt mørkere stykke kød, som kan tilberedes og spises med og uden rygben, mens underlåret er den smagfulde og lækre ”kølle”, som kan spises med hænderne.

Tip: Sprødt skind er en fantastisk sidegevinst ved det saftige kyllingelår. Det bedste tip til sprødt skind er at gøre det så tørt som muligt inden tilberedning. Det kan dog være svært, hvis produktet er tilsat vand. Vores økologiske kyllingelår og –underlår består af 100 procent kød og giver dig de bedste forudsætninger for dejlig sprødt skind.

 

Vinger

Vores rundtur i kyllingens anatomi slutter med vingerne. De består af i alt tre led, men det er ofte kun de to første – og mest kødfulde – led, der anvendes til madlavning.

Vingen er den mest fedtholdige udskæring på kyllingen, men for nogle er det også den mest lækre – ikke mindst på grund af det sprøde skind! Vinger – eller ”wings” – er perfekte som fingermad i buffeten eller i en snackkurv.

 

Vidste du… At vi i vores Chefs Club-sortiment har en helt særlig kyllingeudskæring, hvor vi udover kyllingebrystet har bevaret den øverste del af vingebenet? Vi kalder den for Kylling Supreme, og den har en helt særlig historie!

 

Læs også: Hvad er forskellen på en høne og en kylling?