NYHED! Tex mex grillet kylling i skiver

Både dufte og farver er en stor inspirationskilde fra køkkener med traditioner for ikke at spare på krydderierne. De nye Tex Mex slices fra Top Table sortimentet har overrasket os på smagen. Sammensætningen af de varme mexicanske krydderier komplimenterer kylling rigtig godt, og anvendelsesmulighederne for skiveskåret kyllingfilet bliver uendelige, når først kreativiteten er sat i spil.

Tex Mex er en sammentrækning af Texas og Mexico, så selvom de fleste primært forbinder Tex Mex med det mexicanske køkken, så er det i virkeligheden den amerikanske fortolkning af det mexicanske køkken, der er tale om.

Trenden kom til Europa i 80’erne. I 90’erne poppede Tex-Mex restauranter op over det hele. I dag har det mexicanske køkken fået et comeback, dog med en ny tilgangsvinkel der forsøger at nærme sig det autentiske mexicanske køkken.

Den oplagte servering vil være at anvende de krydrede lune kyllingeskiver som fyld i en sprød tacos med friske råvarer, syltede grønne jalapeños og en syrlig raita-dressing dertil. Du kan også lave en mexicansk fortolkning af sandwichen eller begive dig ud i at give din lasagne et mexicansk præg. Sidst men ikke mindst er vores tex mex kylling i skiver også yderst anvendelig i de mexicanske traditionsretter som fx quesedillas eller tortillas. Nedenunder giver vi et eksempel på, hvordan du kan lave dine egne lækre quesadillas.

Opskrift på quasadillas:
Tortillas
Rød cheddar
Crème fraiche
Chilipulver
Top Table Tex mex skiver

Bland crème fraiche, en smule chili og smør det på tortillaen. Fordel osten udover i et jævnt lag. Kom Top Table tex mex kylling på den ene halvdel og fold den sammen. Varm en stegepande op og kom olie på. Steg herefter tortillaen 1-2min. på hver side og din ret er klar!