Sådan får du 5 måltider ud af en hel kylling

Det kan virke besværligt at håndtere hele kyllinger. Især hvis du arbejder i et storkøkken. Men det behøver ikke være tidskrævende, og med de mange måltider, som du kan få ud af en hel kylling, er der faktisk penge at spare!

Her får du inspiration til, hvordan du kan få en hel kylling til at række til 5 måltider.

 

Måltid 1: Wok med kylling

Det er kun første dag, du skal investere ekstra tid på at partere kyllingerne. Men den investering sparer dig for masser af tid resten af ugen!

Udben kyllingen og læg brystfileter, lår og vinger til side. Kog en fond på skroget og gem til senere brug. Vi anbefaler, at du anvender kyllingebrystet til dagens hovedmåltid, da lår og vinger lettere holder saften og smagen på grund af skindet.

Serveringsforslag: Wok med kylling, nudler og grøntsager

 

Måltid 2: Kyllingelår i ovn

Næste dag kan du tage de parterede lår ud af køleren og nyde gevinsten fra gårsdagens arbejde. Vend eventuelt kyllingelårene i din egen hjemmelavede marinade, inden du giver dem en tur i ovnen.

Serveringsforslag: Honningmarinerede kyllingelår i ovn med bagte rodfrugter til.

 

Måltid 3: Hot wings

Med to hovedmåltider på to dage kan du med fordel anvende de parterede vinger til det lune bord eller buffeten. Vend vingerne i en letsaltet og krydret marinade og server dem som lækre og sprøde hot wings.

Serveringsforslag: Marinerede hot wings

 

Måltid 4: Kyllingesuppe

Selvom kødet nu er væk, er der stadig masser af gode ting tilbage fra kyllingen. Tag halvdelen af den fond, som du lavede på førstedagen, og kog en sund og smagfuld kyllingesuppe med forskellige grøntsager og krydderurter i.

Serveringsforslag: Kyllingesuppe med grøntsager

 

Måltid 5: Risotto med kyllingefond

Med kun resterne af kyllingefonden tilbage er der faktisk mulighed for endnu et hovedmåltid! Brug fx det sidste kyllingefond som den smagfulde ingrediens i en dejlig svamperisotto.

Serveringsforslag: Risotto med kyllingefond og svampe

 

Tip: Køb den rigtige størrelse kylling

Det var vores forslag til, hvordan du kan få 5 måltider ud af en hel kylling. Mulighederne er mange, og det gælder om at finde de løsninger, der passer til dit køkken og dine gæster.

Her til sidst vil vi anbefale dig at købe de hele kyllinger i den rigtige størrelse. Der skal nemlig være godt med kød på, hvis de forskellige udskæringer skal kunne anvendes i de forskellige retter!

Vi anbefaler vores 1400 g. hele kyllinger og økologiske hele kyllinger på 1700-2400 g. fra Chefs Club. Vil du have hjælp til at finde den rigtige kylling til dit køkken og budget, er du altid velkommen til at kontakte vores konsulenter.

 

Læs også: